Marked med noget til børn
Der skulle være sommerfest i den bebyggelse, vi bor i. Vi var nogle uger forinden samlet i grundejerforeningens bestyrelse for at planlægge slagets gang. Som tidligere år ville vi have nogle aktiviteter den lørdag, hvor sommerfesten skulle afvikles. Der skulle være aktiviteter for både børn og voksne. Ideerne blev smidt på bordet, og de fleste af dem forkastet ret hurtigt igen.
Men så kom et af bestyrelsesmedlemmerne med den ide, at vi skulle lade børnene holde en slags kræmmermarked for hinanden. Tanken var, at børnene kunne lave boder, hvor de solgte det legetøj, de var blevet for gamle til at bruge. Så kunne yngre børn – med deres forældres hjælp – være købere. Der var en enkelt modstander i bestyrelsen, men det er forståeligt nok, for hun driver en legetøjsforretning, og genbrug er nok ikke lige det, hun kan gå ind for.
Men legetøjsmarkedet blev en succes. Mange slags legetøj skiftede hænder den lørdag eftermiddag, og vi voksne morede os med at lytte til de unge handelsfolks argumenter for og imod en eller anden fastsat pris.
Blandt de populære effekter var et pænt antal løbecykler. Og det er oplagt, for når et barn er blevet gammel nok til at bruge en rigtig cykel, er løbecyklen blevet uaktuel.
Omvendt er det oplagt for de mindre børn – og deres forældre – at overtage en brugt men velholdt løbecykel fra et større barn, der er vokset fra den. For en løbecykel er fremragende til at opøve den nødvendige balance på en rigtig cykel.