Når det sjove stopper
Et af ugebladene bragte for nylig en artikel om et ægtepar, hvis sexliv var gået helt i stå. Det var de begge kede af, for de mente ikke, at de var gamle nok til at lægge det helt på hylden. Lysten var der stadig, men det kneb med gejsten til at komme i gang med et ordentligt sexliv.
De søgte hjælp hos en terapeut, som efter en lang snak med dem anbefalede parret, at de skulle anskaffe sig forskellige former for sexlegetøj. Det, mente terapeuten, ville være en god chance for at få deres sexliv på fode igen. Men det var selvfølgelig bedst, hvis de brugte sexlegetøjet sammen og ikke hver for sig i enrum, understregede terapeuten.
Ægteparret gjorde som anbefalet og købte et par dildoer og en oppustelig lolitadukke til manden. I artiklen beskrev de ærligt, hvordan de brugte deres sexlegetøj hver for sig, men ved siden af hinanden i dobbeltsengen. Sådan gjorde de i en periode – som terapeuten havde anbefalet. Og det viste sig, at de ret hurtigt kom til at savne hinanden. Så efter nogen tid blev deres sexlegetøj lagt til side, og ægteparret koncentrerede sig om hinanden. Deres sexliv var ikke bare blevet genoptaget, men var også blevet bedre og mere intenst end nogensinde før.
- Men det forhindrer jo ikke, at vi hver især kan bruge vores dildoer eller lolitadukke, når en af os er alene hjemme, og lysten pludselig opstår, fortalte de i artiklen. Og der var aldrig tale om jalousi hos nogen af dem.