Sjove lege for alle

Posted by Forfatteren on Apr 10, 2008 in Kategorina |

Ide nr. 1:

Dette er en klassiker som aldrig går af mode. Del deltagerne op i par og giv hvert par en oppustet ballon med snor i som de binder om anklen på den ene deltager. Sæt så musikken i gang. Nu gælder det om at træde alle de andres balloner i stykker. Det par hvis ballon overlever længst, vinder. Næste runde kan man beholde sin partner, men eventuelt binde sit ene ben sammen med partnerens (og ballonen) hvilket gør det både sværere og sjovere.

Pause: Besøg et godt sted at sejle i kajak

Ide nr. 2:

En leg for hele familien eller blandt venner. I skal bruge en genstand der kan fungere som “kødben”, f.eks. en legoklods. Hovedpersonen lægger sig på alle fire, som en “hund”, i midten af en rundkreds og lukker øjnene. Derefter lægger en fra flokken kødbenet på ryggen af hunden, mens en anden forsigtigt tager det og gemmer det i hænderne bag ryggen. Alle gemmer nu deres arme bag ryggen og råber: “Vågn op lille hund! Der er nogen, der har taget dit kødben”. Nu skal hunden gætte hvem der har taget kødbenet. Den snuser sig frem hos personerne, også på deres hænder bag ryggen og siger “vov vov” når den tror at den har fundet kødbenet. Er det forkert, bliver hunden ved indtil den finder kødbenet. Den som havde kødbenet, får nu lov at være hund i midten, og så starter legen forfra.

Pause igen – læs noget mere om coaching

Ide nr. 3:

Selv om det regner, skal man bare klædes ordentligt på, så er en leg som dåseskjul helt perfekt at lege udenfor. I skal bruge en dåse som stilles på jorden et sted (man skal kunne sparke til den). Træk derefter lod om hvem der skal være fanger. Fangeren tæller til f.eks. 30 mens de andre gemmer sig. Så går fangeren på udkig og hver gang han/hun fanger en af de andre, skal personen “puttes i dåsen” ved at man råber personens navn, f.eks. “Maria i dåsen”. De andre der stadig gemmer sig, skal – enten en for en eller alle på en gang – befri Maria ved at løbe hen og sparke til dåsen mens der råbes “alle ud af dåsen”. Dog skal man passe på at fangeren ikke opdager én så man selv bliver “puttet i dåsen” på vej derhen. Når alle er befriet, skal fangeren igen tælle – denne gang kun til det halve. Får fangeren alle i dåsen, er det den der først blev fundet som bliver fanger næste gang.

Pause for sidste gang i dag: Læs om linkbuilding (hvis du ikke havde regnet den ud)

Comments are closed.

Copyright © 2010 Forfatterens skuffe All rights reserved.