Men så kom et af bestyrelsesmedlemmerne med den ide, at vi skulle lade børnene holde en slags kræmmermarked for hinanden. Tanken var, at børnene kunne lave boder, hvor de solgte det legetøj, de var blevet for gamle til at bruge. Så kunne yngre børn – med deres forældres hjælp – være købere. Der var en enkelt modstander i bestyrelsen, men det er forståeligt nok, for hun driver en legetøjsforretning, og genbrug er nok ikke lige det, hun kan gå ind for.

Men legetøjsmarkedet blev en succes. Mange slags legetøj skiftede hænder den lørdag eftermiddag, og vi voksne morede os med at lytte til de unge handelsfolks argumenter for og imod en eller anden fastsat pris.

Blandt de populære effekter var et pænt antal løbecykler. Og det er oplagt, for når et barn er blevet gammel nok til at bruge en rigtig cykel, er løbecyklen blevet uaktuel.

Omvendt er det oplagt for de mindre børn – og deres forældre – at overtage en brugt men velholdt løbecykel fra et større barn, der er vokset fra den. For en løbecykel er fremragende til at opøve den nødvendige balance på en rigtig cykel.

Jeg er nødt til at starte med et billede, som har gjort indtryk på mig:

Tak for lån af billedet til Ugly People. Det har ikke særlig relevans for den korte historie, men jeg ville alligevel dele det med jer. Nu kommer dte store spørgsmål, som mange kvinder hver dag må stille sig selv: Hvilke støvler skal jeg tage på i morgen? Dem fra Ilse Jacobsen eller dem fra UGG?

Det svar lader vi blæse lidt i vinden.

For min kones og mit vedkommende er vi mest til en blanding af en afslapningsferie tæt ved en strand samt nogle dages storbyferie. Sådan en blanding fordrer, at man selv kører i bil på ferien, og vi har mange somre valgt en ferie i Frankrig, hvor vi starter med nogle dage i Paris, som vi holder meget af, og derefter fortsætter til en lejet feriebolig i Sydfrankrig, hvor vi har vores helt egen favorit-sted i Provence. Vi holder nu ikke juleferie dernede, men vi ville egentlig gerne.

Som sagt holder vi meget af Paris, hvor vi bruger masser af tid og mange kilometer til fods i byens gader. Vi nyder fortovscafeerne og at studere det blomstrende forretningsliv.

Man lader sig nemt inspirere til både det ene og det andet, når man i butiksvinduerne kigger på frækt lingeri i diminutive størrelser, og i næste gade støder man måske på en sexshop, der frejdigt udstiller alskens former for billig sexlegetøj som dildoer – nogle af dem i skrigende farver – eller forskelligt udstyr til de mennesker, som krydrer sexlivet med BDSM-lege eller bare en helt almindelig omgang bondage.

Juleaften som barn

Det er klart, at alle mine juleaftener som barn står i et magisk skær. Dengang var jeg jo ikke en gammel kyniker Juleaften dengang handlede om ventetid og utålmodighed efter at komme i gang med at pakke de mange fine julegaver ud. Jeg mindes stadig julemiddagene som de længste måltider. Og jeg husker hvor lange hver julesalme var. Men jeg husker også, at det altid var min far og min storebror, der bag lukkede døre tændte de levende lys i juletræet, mens vi andre stod udenfor døren og ventede. Og magien når døren blev åbnet og juletræet stod der i al sin pragt.

Julen som yngre mand

I mit unge voksenliv holdt jeg flere gange jul i tjeneste. Min første jul uden familie blev holdt et sted i ex-Jugoslavien, og juleaften foregik faktisk på en bjergside i bidende kulde i skjul. Det var lidt anderledes at ligge der og vente, mens de lokale enten gjorde deres yderste for at holde lidt jul – eller for at finde mig og skære halsen over på mig. De fandt mig ikke – jeg fandt dem!

Andre juleaftener er holdt andre steder i verden i demokratiets og frihedens tjeneste, og i min optik kan man ikke tjene bedre.

Julen de senere år

Jeg har holdt jul uden pligter i både Arizona, Spanien, Italien og Florida. Og jeg indrømmer blank, at det er den måde, jeg helst holder jul på. Uden ræs med julegaver, mandelgaver, stress og jag.

Jeg er ikke troende, og derfor har julen ingen religiøs betydning for mig. Og det var vel det, der var at sige.